Kostvejledning
Har du brug for en kostvejledning, hvor lige netop dine problemer med helbredet, energiniveauet eller vægten får fokus? Hvor du får konkret hjælp til at spise dig sund, stærk og glad?
Så kontakt mig for en aftale om en individuel kostvejledning.
Når vi har lavet en aftale, sender jeg dig et spørgeskema, som du returnerer til mig i udfyldt stand en uge inden, vi skal mødes. I spørgeskemaet spørger jeg til en masse, bl.a. dit mål med vejledningen/dine problemstillinger, dit evt. medicinforbug, dine evt. tidligere eller nuværende sygdomme, dine spisevaner, foretrukne fødevarer, symptomer, fordøjelse og meget mere. Alt sammen for at kunne tage udgangspunkt i lige netop dig. Du bliver også bedt om at udfylde en dagbog over din kost i nogle dage.
Med udgangspunkt i spørgeskemaet mødes vi til den indledende konsultation. Her vil jeg spørge ind til visse ting i spørgeskemaet, som kræver at blive uddybet, og jeg vil danne mig et indtryk af, hvem du er. Det er nemlig meget vigtig for mig, at jeg giver en vejledning, der er tilpasset dig og dine behov, og som du efterfølgende kan omsætte i din hverdag.
Vi mødes derefter til den egentlige kostvejledning, hvor du får udleveret min vejledning til dig, og hvor vi sammen gennemgår denne. Der er god tid til spørgsmål fra din side.
En kostvejledning kan indeholde:
- hvilke fødevarer, der er specielt gavnlige for dig
- den optimale sammensætning af dine måltider
- tips til, hvordan du optimerer din fordøjelse
- livsstilsråd omkring søvn, stresshåndtering, motion m.m.
- ideer til relevante bøger og hjemmesider
- opskrifter
- målinger: fx. fedt%, cm mål, blodsukker, vægt mm.
- og andet relevant for netop dig
Det kan også være, at vi i den indledende konsultation finder ud af, at det kunne gavne med diverse laboratorietest i.f.t. dine helbredsproblemer. Måske kan du gå til egen læge og få de nødvendige test lavet der. Måske er du nødt til selv at betale for at få lavet et laboratorietest i udlandet. Jeg samarbejder med Nordic Clinic i København (www.nordicclinic.com).
Ønsker du en laboratorietest gennem Nordic Clinic, hjælper jeg dig med at få den lavet og efterfølgende med at læse den. Denne vil i givet fald indgå som en vigtig brik i din kostvejledning.
Har du brug for opfølgende konsultationer, er du selvfølgelig meget velkommen. Nogle gange kan vejledningen også kræve et forløb, hvor vi mødes flere gange. En egentlig livsstilsændring kræver ofte mere end 2 konsultationer.
Priser (inkl. moms):
- indledende konsultation (½-1 time) samt kostvejledning (skriftligt materiale 1½ time) 799 kr
- evt. opfølgende konsultationer (½ time) 300 kr